Markings arbejder med mærkning og sporbarhed til industrien. Som de selv siger: Vi sætter datoen på mælken, osten og pumpekomponenten.

Markings rådgiver og sælger teknologiførende mærkningsløsninger til industrivirksomheder, der ønsker at mærke komponenter og emballager i enhver form. Med langvarige og gode relationer til de førende, internationale brands såsom Hitachi, Panasonic og Logopak er kvalitet en af kerneværdierne for Markings.

At gøre teknik til allemandseje på LinkedIn: Markings på sociale medier

At prioritere kommunikationen på sociale medier er tidskrævende. Det kræver både grundig planlægning og idégenerering, samtidig med at man også lige skal huske at poste det indhold, man får lavet. For mange virksomheder er det en opgave, der ofte bliver nedprioriteret i mangel på ressourcer. Men tilstedeværelsen på sociale medier bliver stadig vigtigere for virksomhederne, når vi snakker stærke brands og større synligheden. Derfor valgte virksomheden Markings at teame op med os hos Cilo Gram Communication.

 

Vi har taget en lille snak med Markings, der fortæller om de problemer, de oplevede på sociale medier, samt deres overvejelser, målsætninger og nye erfaringer. Måske du kan blive inspireret til at kaste dig ud et nyt SoMe-eventyr.

 

Markings er en B2B virksomhed, og derfor kan det være en vanskelig opgave at finde og ramme den den helt rette målgruppe gennem kommunikationen. LinkedIn er et af de tiltag, Markings tog i brug, men uden en fast tilgang til brugen af mediet, var det en udfordring for dem at få kommunikationen til at hænge sammen med den daglige drift. Et af de spørgsmål der opstod i denne proces var: ”hvad er det vigtigste at poste?”. Det vigtigste for Markings var at ramme kunderne og at brande virksomheden på flere og nyere parametre.

 

Derfor indgik Markings tilbage i juni et samarbejde med Cilo Gram Communication, for at indfri deres ønsker, og sætte fokus på deres struktur og strategi i forhold til deres platforme på sociale medier. Og siden da har vi arbejdet tæt sammen for at få Markings ønsker opfyldt.

 

 

Markings på måltavlen med assist fra Cilo Gram 

Vi startede samarbejdet med et fyldstgørende opstartsmøde, hvor Markings’ tilgang til LinkedIn blev vendt, og hvor de også fortalte om deres tanker og formål med kommunikationen på sociale medier. Anne, som sidder med back-office og kommunikation hos Markings, fortæller blandt andet:

Caroline lavede en rigtig fin ramme om opgaven på en meget klar og tydelig måde med fokus på de forskellige aspekter.

 

Dialogen omkring Markings mål er en konstant proces, og vi har månedlige opsamlingsmøder, hvor vi planlægger strategien for den kommende tid. LinkedIn skal være i tråd med hvad vi ellers bruger måneden på. Vi vil gerne fange det sociale for eksempel teamaktiviteter, jubilæum eller fødselsdage, og med planlægningsmøderne bliver det nemmere at huske alting løbende fortæller Anne.

 

Markings beskriver samarbejdet med Cilo Gram som godt og lærerigt: De kommunikerer meget i øjenhøjde med os. Det er ikke stort og fancy med mange ord man ikke forstår, men meget nede på jorden, og de er gode til at sætte sig i vores sted siger Anne.

 

Målet er det samme, som det har været hele vejen igennem. Markings vil gerne arbejde med det sociale aspekt og employer branding ved blandt andet at vise, hvem de er som virksomhed og som mennesker – vise at Markings er et godt sted at arbejde. Dette gør vi sammen, blandt andet gennem medarbejderinterviews, hvor vi sætter fokus på de mennesker, der til dagligt er med til at gøre Markings til et godt sted at være.

 

Den nye tilgang til content er noget, som også bliver bemærket: Vi får positive tilbagemeldinger fra både kunder og leverandører som kan se, at der bliver gjort noget for at skabe synlighed. Det er fedt at få komplimenter for det content, vi delerafslutter Anne.

 

 

Flere cases

Vi kan godt lide at sætte kunden i fokus, så er du interesseret i flere historier om Cilo Gram fra kunder og samarbejdspartnere, så læs med her og få andres ord på Cilo Grams kompetencer.

Skærmbillede 2023 07 12 133301