Vi har før talt om både personlig branding og social selling. Og måske har du undret dig over, hvad forskellen egentlig er på de to? I denne artikel forsøger vi at give dig svaret og overblikket.

I dette blogindlæg vil vi kort introducere dig for både personlig branding og social selling (som du kan læse meget mere om i andre indlæg på vores blog), samt hvilke forskelle og ligheder der er på de to.

Lær mere om personlig branding i artiklen Skil dig ud fra mængden: En guide til personlig branding i praksis

Og få styr på social selling med artiklen Alt om social selling og SSI

Er du på udkig efter konkrete tips til, hvordan du kan implementere de to i din digitale markedsføringsstrategi, så er du kommet til det helt rette sted.

Design Uden Navn

Personlig branding

Personlig branding handler – som ordet jo indikerer for sig selv – at brande dig som person. Skabe et brand omkring din person. Et stærkt personligt brand kan du nemlig bruge til eksempelvis jobsøgning, netværksopbygning og ekspertetablering, for bare at nævne et par stykker. Med dit personlige brand har du mulighed for at skabe genkendelighed og differentiere dig selv. Og det er vigtigt at skille sig ud fra mængden på et ”marked”, hvor der ofte også er mange konkurrenter indenfor lige præcis din branche. Så vi bruger personlig branding for at skabe os et stærkt navn, som vores netværk kan huske, og som vi derved kan profilere os på.  

Bare tænk på hvordan en virksomhed markedsfører og brander sig. De forsøger at differentiere sig fra konkurrenterne på markedet, og skabe et image og et produkt som kunderne køber ind på, husker og holder af. Det samme kan du som selvstændig, konsulent, sælger eller coach også gøre med dit personlige brand.

Social selling

Social selling handler om at sælge dine produkter, services eller ydelser via dine (sociale) netværk. Du bruger altså networking som din primære salgskanal, når vi snakker social selling. 

Det handler om, at du over tid skaber værdifulde, professionelle relationer til potentielle kunder. Men det skal ikke gøres i salgsøjemed i første omgang. Hav istedet fokus på, hvem der er relevante, inspirerende og givende for dig at netværke med. Så opbygger du nemlig et netværk fyldt med spændende mennesker, og det giver meget mere mening end et netværk, der bare er ”fyld” og uden værdi. 

Du opbygger bl.a. et værdifuldt netværk ved at vidensdele, interagere og at positionere dig som ekspert på dit specifikke område. Det understreger altså også vigitigheden i at være aktiv på LinkedIn, som en del af en succesfuld social selling strategi. Det kræver aktivitet, tilgængelighed – ja, det kræver at du er proaktiv! Social selling på LinkedIn er en god start, og det er den ideelle platform til at begynde at "sælge dig selv" i professionelt øjemed. 

Forskelle og ligheder

Personlig branding og social selling kan godt være lidt svære at skille ad. Men der er både kontraster og ligheder ved de to. Overordnet handler det om at arbejde langsigtet vs. kortsigtet med branding vs. markedsføring (og salg). 

Jeg kan godt lide at tænke på det sådan her: du bruger dit personlige brand til at skabe succes med social selling. 

Man kan altså sige, at du først skal bygge dit brand op ved hjælp af personlig branding, hvilket styrker din position på markedet, så du dermed står stærkere i forhold til at skulle sælge noget jf. social selling. De to hænger altså unægteligt sammen.   

Kontrasten ligger i formålet med de to. Når vi snakker personlig branding handler det ikke om at sælge - i hvert fald ikke som udgangspunkt. Her er der fokus på at bygge din synlighed og genkendelighed - altså at bygge dit brand gennem netværk, vidensdeling og meget, meget mere.

Det handler i hvert fald mere om at sælge dig selv som ekspert, navn eller brand, end at sælge et produkt eller en service. Det er nemlig det social selling derimod handler om. At sælge dine ydelser gennem netværksopbygning. 

Til sammenligning bunder de to dog i et stærkt brand. Det er derfor, jeg kobler dem sammen som en proces, hvor personlig branding egentlig ligger til grund for succes med social selling. For du kommer ikke langt med at sælge noget uden et stærkt brand. Det er nemlig med et stærkt brand, at det er helt tydeligt, hvad du står for og hvilken værdi du tilbyder. Makes sense? Ellers kan jeg lige igen slå et slag for at tjekke vores guide om personlig branding i praksis ud. Her får du en lille step by step guide til opbygningen.

Uanset hvad er det altså en god idé at have øje for både at bygge dit brand og at bygge dine relationer i netværket, hvis du drømmer om succes med salg i din business. For der er masser af guld at hente gennem dit netværk, hvis du gør det rigtigt og med din strategi for øje. 

Din digitale markedsføringsstrategi - kombiner personlig branding og social selling

Hvordan integrerer du så både personlig branding og social selling i en samlet strategi? Ja, det kræver til en start en gennemarbejdet digital markedsføringsstrategi. 

I en sådan strategi skal du indarbejde begge komponenter, og lægge dig fast på hvordan du vil arbejde med dem begge to. Det er en god idé at udpensle både din strategi ift. personlig branding og social selling, så du selv er helt med på, hvilke medier du vil bruge, hvordan du griber det an og hvordan du måler din indsats.

Sæt dig nogle målbare mål, som du kan evaluere på løbende og tilpasse din strategi ud fra.  

Du kan tage udgangspunkt i nogle af disse punkter, når du laver en samlet strategi for dine indsatser: 

  • Hvor lang tid løber strategien over? 

  • Hvad er målet med den overordnede strategi? 

  • Hvad er målet med dine indsatser indenfor personlig branding? 

  • Hvilke medier vil du implementere din personlig branding strategi på? 

  • Hvem skal være en del af dit netværk? 

  • Hvordan vil du skabe meningsfulde relationer i dit netværk? 

  • Hvad er målet med dine indsatser indenfor social selling? 

  • Hvilke medier vil du implementere din social selling strategi på? 

  • Hvilken salgstilgang vil du have? 

  • Hvilket indhold vil du dele på dine kanaler og hvorfor? 

Dette er bare nogle eksempler på, hvad du kan komme ind på i din strategi, når du arbejder med at implementere både personlig branding og social selling. Der er mange ting at tage fat på, så det er med at vælge det ud, der er vigtigt for dig og din proces. 

 

De vigtigste pointer

Har du brug for et recap af de vigtigste punkter, du skal huske i dit arbejde? Så får du dem lige her: 

  • Personlig branding handler om at skabe et stærkt brand omkring dig og din professionelle person. 

  • Social selling handler om at sælge dine ydelser gennem sociale netværk. 

  • De to minder om hinanden og bygger unægteligt på et stærkt brand. 

  • Forskellen er, at det handler om langsigtet vs. kortsigtet altså branding vs. marketing. 

  • Du kan implementere dem begge i din strategi for digital markedsføring. 

Vil du have succes med din strategi for personlig branding og social selling?

Download vores strategi skabelon without charge (den koster altså kun en mailadresse). I strategiskabelonen tager vi dig igennem de vigtigste overvejelser, du skal gøre dig, når du lægger din overordnede strategi for din kommunikation, dit personlige brand og din social selling indsats.

Brug skabelonen til at komme godt fra start med din aktive indsats mod at blive synlig og sælge.

0 100 Bliv Synlig Og Sælg