Kundecase: Officelab
Officelab er et kontorfællesskab, som tilbyder forskellige former for kontorpladser og kontorer både for den soloselvstændige og for den store virksomhed. For de selvstændige får man på den måde en form for kollegialt samvær og en arbejdsplads uden for hjemmet. Jeg har selv en kontorplads på Officelab Kirstinelund, hvor jeg sidder til dagligt.
Opgaver
Jeg er deres kommunikationsansvarlige og hjælper også til, når de andre medarbejdere i Officelab-teamet ikke selv har tid til alle deres opgaver.
Mine opgaver er primært tekstforfatning og udarbejdelse af content til deres SoMe-profiler på Facebook, LinkedIn og Instagram samt interne nyhedsmails til alle brugerne af kontorfællesskabet.
Derudover afholder jeg løbende LinkedIn-workshops som en del af netværksuddannelsen, som foregår på Officelab i samarbejde med Jobcenteret. Workshoppen giver konkret viden og konkrete værktøjer til at anvende LinkedIn. Den har fokus på at være hands on og er derfor meget praktisk orienteret.
Fremgangsmåde og fremadrettet
Det var vigtigt for mig hurtigt at fange deres tone of voice, idet der var og er meget, som skal kommunikeres ud til brugerne internt. Derfor var det vigtigt at skabe og holde en rød tråd i kommunikationen.
Vi holder løbende korte statusmøder, hvor vi lægger konkrete planer for den kommende tid og gennemgår, hvad der skal laves, hvornår det skal laves og på hvilke kanaler, det skal kommunikeres.
Udtalelse fra Officelab om vores samarbejde:
"Caroline er på én gang skarp, punktlig og humoristisk. Hun er hurtig til at fange tone of voice og leverer et A+ stykke arbejde hver gang!"
Elisabeth, tidligere kommunikationsansvarlig i Officelab

Samarbejder med andre kunder
Jeg løser mange forskellige slags opgaver. Hvis du er nysgerrig på, hvordan jeg har løst nogle af mine andre kundecases, kan du læse mere om mit samarbejde med Bernstein her og mit samarbejde med BB Data her.
Nysgerrig på et eventuelt samarbejde?
Hvis du har lyst til at høre mere om min virksomhed, og hvordan jeg kan hjælpe dig, er du meget velkommen til at kontakte mig på enten mail eller mobil. Du kan finde mine kontaktinformationer her.