Skrevet af Anne Hyldahl

Internettet har i stigende grad noget at skulle have sagt, i forhold til både Habitus og den kulturelle ramme vi benytter i hverdagen. Helt kort har det indflydelse på den måde, vi begår os på, og på de holdninger vi danner.

 

Kultur har tidligere været defineret forholdsvist lokalt, men med internettet kan vi nu, hurtigere end nogensinde før, forbruge andre kulturer. Det vil altså sige, at internettet har været med til at nedbryde afstanden til andre kulturer. Dette sammenspil mellem globalisering og digitalisering er med til at påvirke vores kulturelle ramme og derfor også habitus. 

 

...og 👏 hvad 👏 så? 👏

 

Det spændende er, at fordi vi nu har et influx af "fremmed" kultur i hverdagen, om man vil, kan der reflekteres på, om habitus kan beskrives som mere plastisk end tidligere. Hvad mener jeg så med det? 

 

Hver gang vi tilgår en ny kulturel læring, ændres den referenceramme vi bruger som grundlag for vores handlinger, holdninger og beslutningsproces potentielt. Både overfor den nye kultur, men også i ens egne omgivelser.

 

Globalisering x Digitalisering - Habitus' fede sidekicks 😎

Det seje ved globalisering og digitalisering? De støtter op om og formidler hinandens udbredelse. De er kort sagt best bitches. De kommer forenet til udtryk i internettet, stedet hvor du kan tilgå information og viden, som umiddelbart ligger udenfor din normale rækkevidde. Sammen muliggør globalisering og digitalisering den øgede plasticitet, vi oplever for både habitus og kulturel ramme, netop fordi vi får adgang til en ureguleret mængde kulturelle input - digitalt og på en global skala. 

 

Over tid vil dette have indflydelse på vores habitus, netop fordi vi bliver introduceret til nye kontekster, som danner referencerammen, når habitus løbende genforhandles. Det samme ser vi, på en lidt anden skala med med kultur. Men lad os først lige tage forskellen på habitus og kultur i denne sammenhæng. Habitus er din individuelle referenceramme, som danner grundlag for dine handlinger, holdninger og beslutningsprocesser. Kultur er en kollektiv referenceramme, som også påvirker de 3 ovenstående processer, dog på en lidt anden skala. 

 

Tilbage til genforhandling af den kulturelle ramme. Hvor kultur tidliger har været et relativt stabilt produkt af lokale fænomener, er den i kraft af den dynamiske duo globalisering og digitalisering i stigende grad blevet en heuristik enhed. Først i forrige afsnit skrev jeg "over tid". Tidsrammen for genforhandling bliver nemlig også påvirket, da mængden af ny information er med til at stille krav om oftere genforhandling. 

 

Derfor reflekteres det: Internettet er med til at skabe ustabilitet i den kulturelle ramme og samtidig en gældende faktor for et mere plastisk habitus. Set i forhold til tidligere har globalisering og digitalisering gjort at både kultur og habitus i øget grad ser nye indflydelser, og begge referencerammer er derfor udsat for oftere genforhandling og konstante ændringer. 

Hvad vil du frem til Anne...?

Jeg ved godt det er lidt nørdet, men hæng på lidt endnu. 

 

Når habitus ændrer sig, ændres folks praksis (mic drop 🎤). Når internettet iscenesætter et plastisk habitus, påvirker det konstant ændringer i vores handlings-, holdnings- og beslutningsprocesser. Derfor vil vi med nye kulturelle influx hele tiden have muligheden for at regulere vores egen praksis (om man så vælger at gøre det, er en helt anden sag). 

 

Essensen af det hele er, at internettet har fantastisk stor indflydelse, ikke kun på vores hverdag, men også måden vi tænker, og begår os på - hvilket hele tiden ændres. Dette kan selvfølgelig være både godt og skidt. Et knap så positivt eksempel er Instagrams indflydelse på vores opfattelse af hvordan, vi og vores hverdag "bør se ud". Det er ikke for ingenting, at forskning peger på at denne form for indflydelse kan have skadelige effekter, specielt på unge kvinder.

Yderligere inspiration?

Her er nogle af de kilder, jeg har brugt som inspiration til dette indlæg: 

  • Appadurai, A. (1996). Here and Now. In A. Appadurai, Modernity at Large: Cultural Dimensions of Globalization (pp. 1-23). University of Minnesota Press.
  • van Dijk, J. A. (2014). Networks: The Nervous System of Society. In J. A. van Dijk, The Network Society (3rd ed., pp. 22-48). London: SAGE Publications.