Er det nødvendigt at have LinkedIn Premium, hvis du vil have succes på LinkedIn?

Hvis du er aktiv på LinkedIn, har du per automatik en basis konto. Men der findes faktisk en opgraderet version, som du måske har luret, eftersom der jævnligt lander Premium-tilbud i din LinkedIn-dbakke 😉

Det kan være svært at danne sig et overblik over forskellene på de to konti, samt overskue hvilke fordele og ulemper, der er ved det enkelte abonnement. Derfor har vi researchet internettet tyndt, og giver dig her dét overblik, du behøver for at træffe en beslutning om hvilket abonnement, der passer bedst til dig.

Linkedin Premium Versus Basic, Web, 800X500

LinkedIn Basic

Basic-abonnementet er gratis, og er den konto, som alle LinkedIn-brugere har. Med en Basic-konto har du adgang til alle de mest basale egenskaber på LinkedIn såsom:

  • Oprette forbindelser
  • Søge efter og se profiler for andre LinkedIn-medlemmer
  • Anmode om og give anbefalinger
  • Modtage og skrive beskeder
  • Gemme op til tre søgninger, og modtage ugentlige underretninger om disse søgninger

Basic-abonnementet er et ganske fint valg til dig, der blot bruger LinkedIn på relativt afslappet vis, og blot kræver de mest basale funktioner. Med Basic-abonnementet er det bl.a. stadig muligt at opbygge et netværk, søge efter jobs, deltage i grupper og være synlig overfor recruitere.

Du bliver (som udgangspunkt) ikke begrænset i din færden på LinkedIn, men du får heller ikke de ekstra goder, der er ved et Premium-abonnement, og der vil være en begrænset funktionalitet sammenlignet med Premium. For eksempel tilbyder Basic ikke de mere avancerede funktioner ift. søgefiltre, analytisk data og InMail. Men det er heller ikke sikkert, at det overhovedet er relevant for dig.

Herunder giver vi dig et detaljeret overblik over de forskellige Premium-udbud, LinkedIn har, og hvad de kan. Så har du forhåbentlig et godt grundlag for at vurdere, hvad der passer bedst til dine ambitioner på mediet.

 

LinkedIn Premium

Premium er et LinkedIn-abonnement, du betaler for på månedlig basis. Beløbet varierer meget afhængigt af hvilket medlemskab, du vælger, da der er flere forskellige varianter.

Hvilken premium-variant, der passer bedst til dig, afhænger af dit formål med LinkedIn. 

De forskellige Premium-abonnementer, som LinkedIn tilbyder, er:

  • Premium Career, der hjælper dig med at blive ansat og komme foran i dit arbejdsliv.
  • Sales Navigator, der hjælper dig med at generere leads og opbygge dit klientel.
  • Recruiter Lite, der hjælper dig med at finde og ansætte nye talenter.
  • Premium Business, der hjælper dig med at få detaljeret forretningsindsigt og skabe vækst i din virksomhed.
  • LinkedIn Learning, der hjælper dig med at forbedre dine kompetencer og tillære dig nye.

Premium er fordelagtigt for dig, der aktivt bruger LinkedIn professionelt, fordi det giver dig adgang til mere avancerede funktioner, som eksempelvis InMail, søgefiltre, jobinsights og LinkedIn Learning. Du har også mulighed for at skille dig ud konkurrencemæssigt ved at gøre brug af nogle af LinkedIn Premium funktionerne. Fx ved at have et link til din hjemmeside lige under dit navn på alle dine opslag.

Herunder får du det fulde overblik fra LinkedIn, over deres forskellige abonnementer og hvilke funktioner, de hver især har.

 


Premium Career


Premium Business


Sales Navigator Core


Recruiter Lite


LinkedIn Learning


Privat browsing


x


x


x


x

 


Oplysninger om ansøgerne


x


x


x


x

 


Direkte meddelelser


x


x


x


x

 


Hvem har besøgt din profil


x


x


x

 

 


Tilgængelighed af indsigt om Hvem har set din profil



365



365



90



90

 


Ubegrænset adgang til LinkedIn Learning


x


x


x


x


x


Ubegrænset profilsøgning

 


x


x


x

 


Virksomhedsindsigt

 


x


x


x

 


Avanceret søgning

 

 


x


x

 


Dedikeret interface til salg

 

 


x

 

 


Tilpassede lead- og kontolister

 

 


x

 

 


Anbefalede leads og gemte leads

 

 


x

 

 


Opdateringer og advarsler i realtid

 

 


x

 

 


Design, der er fokuseret på rekruttering

 

 

 


x

 


Automatiske opdateringer om kandidater

 

 

 


x

 


Udnyt integrerede ansættelsesprocedurer

 

 

 


x

 


Automatiske forslag

 

 

 


x

 


In-Mail kredit


5


15


50


30

 

Kan LinkedIn Premium betale sig for mig?

Når du skal overveje om LinkedIn Premium er noget for dig kan du starte med at stille dig selv nedenstående spørgsmål.

  1. Hvilket formål har jeg med LinkedIn?
    Altså hvad er dit mål med LinkedIn, fx netværk, jobsøgning, salg, læring osv.? Og kan Premium-funktionerne understøtte det?

  2. Hvor ofte bruger jeg LinkedIn?
    Vurder din nuværende brug af platformen. Hvis du bruger den ofte, kan Premium være en god løsning.

  3. Hvilke specifikke Premium-funktioner vil være mest nyttige for mig?
    Undersøg Premium-funktionerne (se fx skemaer herover) og fund ud af, om de vil gavne dig.

  4. De økonomiske overvejelser.
    Overvej, om omkostningerne ved Premium passer ind i dit budget.

  5. Kan jeg udnytte de ekstra netværksmuligheder?
    Overvej, om udvidet netværksadgang vil give dig fordele i din karriere eller virksomhed.

  6. Vil jeg have gavn af læringsressourcerne?
    Hvis du overvejer at bruge LinkedIn Learning, så vurder, om indholdet dækker de emner, du gerne vil lære noget om.
    Pst. husk at du kan finde netværks- og LinkedIn-læring på portal.cilogram.dk.

  7. Hvordan vil jeg måle ROI (Return on Investment) af LinkedIn Premium?
    Altså overvej, hvordan du vil vurdere, om investeringen betaler sig i forhold til dine mål med LinkedIn.

  8. Er der en gratis prøveperiode, og hvordan kan jeg bedst udnytte den?
    Find ud af, om du kan få en gratis prøveperiode, og brug den til at vurdere, om Premium-funktionerne er værd at investere i for dig.
    Tip: LinkedIn sender løbende tilbud om 1-2 måneder gratis Premium, så hold øje i din indbakke.

Vi håber, at du føler dig klar til at tage en kvalificeret vurdering om hvorvidt, LinkedIn Premium er noget for dig. Og hvis du stadig er i tvivl, så kan du altid kontakte os for at høre mere om de forskellige muligheder.