Fra strategi til konkret kommunikation

Det lyder måske lidt fancy at tale om kommunikationsstrategier. Vi mener heller ikke store forkromede strategier og handleplaner med flotte ord og målsætninger.

Vi mener dét at sætte en retning for arbejdet, så vi undgår at skyde med spredehagl eller i blinde. Effektiv kommunikation er nemlig baseret på effektiv strategi.

Med andre ord er der tale om step-by-step planlægning af kommunikationsindsatserne. Uanset opgaven vil vi i større eller mindre grad gennemgå følgende dele i processen:

  1. Hvad er formålet med den kommunikation vi skal i gang med?
  2. Hvilke mål skal vi nå?
  3. Hvilke midler, medier og lignende skal vi bruge?

Når planen er lagt, hjælper vi selvfølgelig også med at eksekvere og ikke mindst at følge op på opgaven.

 

Hvor har du brug for en ny strategi?

Vi hjælper gerne med rådgivning og vejledning, uanset om der er behov for en overordnet SoMe-strategi, en strategi til det enkelte medie, en strømlining af den overordnede kommunikationsplan eller tone of voice. Sammen fikser vi (med udgangspunkt i ovenstående) en plan, der rykker kommunikationen fra andetholdet til førsteholdet.

Her er et par eksempler på strategier, som vi har udarbejdet i samarbejde med kunder:

  • LinkedIn: Opstart af tilstedeværelsen på LinkedIn som medie. Herunder retning, målsætning, retningslinjer og praktisk udarbejdelse af indhold. Organisk og betalt.
  • Content marketing: Opstart og udarbejdelse af overordnet strategi til content marketing som en del af marketing- og salgsstrategien. Planlægning af medier, budskaber og tilpasning til målgruppen på tværs af kanaler.
  • Undervisningsmaterialer: Planlægning og udarbejdelse af undervisningsmaterialer til interne kurser. Herunder opsætning af retning og udarbejdelse af materialestruktur. Ønsker du undervisning inden for et emne, står vi også klar. Læs mere her.
fra tal til tekst hvid ikon

Fra tal til strategi til tekst

Vi bruger tal og statistikker som pejlemærker for at lægge en effektiv strategi for kommunikationsindsatsen. Når strategien er lagt, udformes teksterne med udgangspunkt i, hvad der virker ifølge tallene.